En kaftan har næsten intet at se på i den måde, den skæres på. Den hænger fra skuldrene, sidesømmene løber lige eller næsten, og der er ingen bustepil, talje søm eller sæt ærmer til at bære øjet. Dekoration gør det arbejde, som formgivning gør i en tilpasset beklædningsgenstand. Det er den praktiske årsag kaftaner bære en bredere vifte af udsmykning end de andre ting, vi laver — det er den eneste kategori, hvor kvaster, broderi og pom-pom trim alle dukker op.
Hver mulighed ændrer tøjet på en anden måde, og hver enkelt forpligter dig til noget på plejemærket. Her er hvad de almindelige rent faktisk gør.
kvaster
Kvaster er den mest almindelige udsmykning på de kaftaner, vi laver. De sidder normalt for enden af et bindebånd eller en snøre, ved punktet for en slids foran, eller placeret med mellemrum langs en søm eller sideslids.
Hvad en kvast gør ved beklædningsgenstanden er lokalt: vægt og bevægelse på ét sted. En kvast i bunden af en frontslids trækker åbningen lige og forhindrer den i at kravle op; kvaster langs en søm tilføjer lidt sving. Ingen andre steder i tøjet ændres.
Spørgsmålet om holdbarhed handler næsten udelukkende om forankringen. En kvast er fastgjort i et enkelt punkt, så alt trækket fra brug, håndtering og vask koncentreres på et lille område af stoffet. På et slips, kvasten trækkes i, hver gang tøjet tages af og på. Om ankeret er syet ind i en søm, en indfattet kant eller en dobbelt søm — et sted med to eller flere lag til at tage imod stinget — eller i et-lags stof gør en stor forskel for, hvor længe det overlever. Det hører hjemme i specifikationen, ikke stå åben.
I vask, kvaster virvare. Skørtet af en kvast slynger sig om sig selv og om alt, hvad der ellers er i tromlen, og en tørretumbler kruser og sliber garnenderne. En kvast en joke medfører realistisk en håndvask- eller vask-i-mesh-pose instruktion, og ingen tørretumbler.
To ting mere, der skal afgøres, før der fyldes op. Kvastgarnet er normalt en anden fiber end kropskluden og altid et andet farvestofparti, så det kan skrumpe med en anden hastighed, og det kan bløde. Begge findes ved at vaske trim sammen med kropsstoffet — ikke ved at vaske dem separat.
Broderi
Broderi tilføjer trådmasse til et defineret område og perforerer jorden, mens du gør det. Begge dele betyder noget på en kaftan, fordi jorden normalt er lys — slør, græsplæne, georgette, rayon — og let klæde er det, der viser belastningen.
Hvad det gør ved kluden
Et tæt fyldt motiv er stivere og tungere end stoffet omkring det. På et åg, der ofte er præcis, hvad du ønsker: det holder skulderlinjen og forhindrer en meget flydende klud i at falde sammen i nakken. Den samme tæthed ved en søm eller en ærmeåbning aflæses som vægt, der trækker. Åben, lineært arbejde — konturer, løbesøm, sparsomme mønstre — tilføjer mønster med meget lidt ændring i hånden.
Stingspændingen trækker jorden ind, så stoffet skal holdes fladt, mens det sys. Det er opbakningens opgave, og bagsidevalget er begrænset af stoffet. En afskåret bagside bliver permanent i tøjet og fortsætter med at støtte stingene gennem hver vask; på en ren eller bleg grund ser den igennem fra ansigtet og kan ikke bruges. Afrivning og opløsende bagside efterlader intet, når først syningen er færdig. Så på en ren kaftan grund er der et rigtigt loft over stingtæthed, og skubber du forbi det giver dig et rynket panel.
Den anden årsag til rynker dukker op senere. Polyester broderitråd krymper ikke; en bomulds- eller viskosemalet gør. Broder stof, der ikke er krympet, og jorden trækker sig sammen omkring tråd, der ikke gør, så panelet rynker efter den første vask, selvom prøven lå fladt. Forkrympning af stoffet, før det broderes, er løsningen, og det er en beslutning i stoffasen — det kan ikke rettes ved efterbehandling. En almindelig syet søm dåse rynker efter vask af samme grund, med sytråd stående ind til broderitråd.
Tråd
Tre trådtyper dækker de fleste kaftanbroderier, og de er ikke udskiftelige:
- Polyester — den mest vaskbare af de tre. Højeste træk- og slidstyrke, holder godt på farven. Den fornuftige standard for alt, der ofte vil blive hvidvasket.
- Viskose (rayon) — udvalgt for sin glans, og intet andet ligner det. Den har også den laveste vådstyrke og den dårligste slidstyrke af de tre, mister en stor del af sin styrke, mens den er våd, hvilket er netop, når det bliver agiteret. Det passer til dekorativt arbejde på beklædningsgenstande, der vaskes skånsomt og sjældent. Det er et dårligt valg for et stykke, som en kunde vil maskinvaske hver uge.
- Bomuld — mat frem for skinnende, og den sidder med jorden i stedet for oven på den. Stærkere våd end viskose, men det kan krympe, og dens farveægthed varierer med nuancen, så en mørk tråd på en bleg jord skal have en blødningstest.
Bagsiden af broderiet er også en del af tøjet. På en uforet kaftan er bagsiden af syningen synlig, og den rører huden, og lange flydere på ryggen fanger på ringe og søm. En beklædning eller en let foring bag panelet løser begge dele, på bekostning af et ekstra lag, der ændrer, hvordan den del af tøjet hænger.
Pom-pom trim
Pom-pom trim kommer som et kontinuerligt bånd: pomponerne er fastgjort langs et smalt vævet header, og overskriften er det, der bliver syet ind. På en kaftan går det normalt ind i en søm, en ærmeåbning, en slids i halsen eller en sideslids, fanget i sømmen eller under en kantning, så båndet er skjult, og kun pom-pomerne er synlige.
To ting følger af den konstruktion.
Først, pynten er kun så sikker som sømmen, den er syet fast i, og pom-pomerne sidder uden for den søm, hvor de tager al sliddet. De gnider mod stole, taskeremme og bæreren, og de hænger fast i ting. Det er ikke en fejl; det er, hvad en pom-pom er.
Anden, hovedbåndet er et andet stof med sin egen krympningsrate, syet i en lige linje langs en kant. Hvis det krymper mindre end stoffet, det er fastgjort til, båndet ender med at være længere end kanten, og sømmen bølger. Hvis det krymper mere, den trækker sømmen ind, og kanten buer. Uanset hvad får du en bølget søm efter den første vask på en beklædningsgenstand, der blev flad. At vaske trim og kropsstoffet sammen før bulk er det, der fanger det.
Fiber bestemmer, hvordan pom-poms ser ud efter et par vaske. Uldfilt — agitation, varme og fugt dækker fibrene sammen, og pom-pom går hårdt og krymper. Bomuld føles ikke, men mister loft og bliver slap. Akryl holder formen bedst, derfor er det almindeligt, på bekostning af en let syntetisk glans. Som med kvaster, pynten farves separat fra tøjet, så en stærk farve mod en bleg grund er en blødningstest før det er noget andet.
En nyttig bivirkning: en trimmet søm er en vægtet søm, og en vægtet søm hænger mere lige og opfører sig bedre i vind. På en meget flydende kaftan er det en reel forbedring af, hvordan tøjet sidder, ikke kun dekoration.
Trykning
Digitalt print
Digitaltryk er den eneste mulighed her, der dekorerer stoffet uden at tilføje noget til det. Med reaktivt blæk på bomuld, farven fikseres i fiberen ved dampning, og den ikke-fikserede farve vaskes ud, så det printede stof føles og vejer stort set det samme som før. For et beklædningsstykke, hvis hele appel er, at det bevæger sig, det er pointen, der er værd at have: mønster uden at gå på kompromis med faldet.
Blæksystemet er det man skal specificere, fordi det afgør farveægtheden:
- Reaktiv, på bomuld og andre cellulosefibre — farvestoffet binder sig kemisk til fiberen. God vaske- og gnideægthed, ingen ændring i håndfølelsen. Det kræver dampning og vask efter trykning, derfor sker det på trykningsstadiet og kan ikke tilføjes senere.
- Dispergering og sublimering, på polyester — farvestoffet kommer ind i fiberen under varme. Meget god vaskeægthed på polyester, og det virker kun på polyester og nogle få andre syntetiske stoffer, ikke på bomuld.
- Pigment — farven sidder på overfladen, holdt af et ringbind, og kureres frem for at dampes og vaskes af. Enklere og billigere, men det stivner overfladen lidt og dens vaske- og gnideægthed er lavere. Farve, der gnides af på en bleg taskestrop, er et pigmentproblem.
For der er ingen skærme, der er ingen omkostninger pr. farve og ingen gentagelsesstørrelse at designe omkring. Det åbner op for to ting, som serigrafi ikke let kan gøre: fotografisk og gradueret kunstværk, og konstrueret placering — en kant, der sidder præcis ved oplægningen, et motiv centreret på forstykket, spejlede ærmer.
Konstruerede print har en pris, der er let at gå glip af. Kunstværket skal lægges ud til mønsterstykkerne, og lægges om til enhver størrelse. Stykkerne kan så kun skæres der, hvor trykket sætter dem, så de ikke kan roteres eller indlejres frit i markøren og stofudnyttelsen falder. Klæden er trykt for den ordre i stedet for at blive trukket fra lager. Intet af det er en grund til at undgå konstruerede udskrifter; det er en grund til at beslutte sig tidligt, fordi det ikke er en ændring man kan lave når først stoffet er printet.
En ting at tjekke på en letvægtskaftan: inkjet lægger farve på forsiden af kluden, så det omvendte er blegere end ansigtet, mere på tungere stof. På et løst tøj, hvor et ærme vender tilbage eller en søm løfter sig, indersiden bliver set.
Bloktryk
Håndbloktryk er en anden sag. Designet er udskåret i træblokke, én blok pr. farve, og stemplet langs stoffets længde i hånden, registreret ved øjemål mod pasmærker.
Metoden producerer det folk ønsker fra den: ingen to gentagelser er ens, kanterne er bløde, og farvetætheden varierer en smule alt efter, hvor meget pasta blokken optog, og hvor hårdt den blev slået. Det betyder også at variationen er iboende snarere end en fejl. Det skal aftales ved godkendelse — med en strike-off, der viser sortiment af variation frem for ét perfekt indtryk — eller det vil vende tilbage som en kvalitetsreklamation på den levering, det blev designet ind i.
To praktiske begrænsninger. Fin graduering er ikke tilgængelig; bloktryk giver flade farveområder, og hver ekstra farve er endnu en blok og endnu et pas. Og holdbarheden afhænger af, hvilket farvesystem printeren bruger, som varierer, så det bør testes på det faktiske trykte stof i stedet for antaget ud fra teknikken.
Reglen, der binder alle disse sammen
Alt, hvad du tilføjer til et tøj, er et andet materiale med sin egen krympningshastighed og sit eget farvestof. Broderitråd, et header tape, en kvastsnor, et trykbind — hver er en komponent, kropsstoffet ikke er blevet testet imod.
Hvilket fører til den del, der oftest bliver afviklet for sent: plejemærket er sat af den mindst tolerante komponent i tøjet, ikke ved kropsstoffet. En kaftan i bomuldsvoile, der sagtens tåler varm maskinvask, bliver til et håndvask-produkt, så snart den har broderi med viskose-tråd, en kant med uld-pomponer eller et sæt kvaster. Hvis briefen er et stykke tøj, der skal overleve ugentlig vask, lad det styre valget af udsmykning frem for at opdage det bagefter.
Valg mellem dem
| Teknik | Effekt på tøjet | Primær begrænsning for holdbarhed eller pleje |
|---|---|---|
| kvaster | Vægt og bevægelse på et punkt; trækker en slids eller søm lige | Al belastning koncentreres ved ét ankerpunkt; filtrer i vask, ingen tørretumbling |
| Broderi | Tekstur og lokal stivhed; kan holde en skulderlinje eller trække i en søm | Trådfiberen bestemmer vaskbarheden; rynker fra sytrådsspænding eller et ikke-skrumpet grundmateriale |
| Pom-pom trim | Dekoreret kant, og en vægtet søm, der falder mere lige | Krympeforhold for header-bånd mod hovedstoffet; pom-poms tager alt slid |
| Digitalt print | Mønster uden ændring i vægt eller drapering; manipuleret placering mulig | Blæksystem sætter hurtighed; konstruerede layouts koster stofudnyttelse og kan ikke ændres sent |
| Bloktryk | Flad farve med synlig uregelmæssig hånd | Variation skal godkendes som sortiment; ægtheden afhænger af det anvendte farvestof |
Det er dem, der oftest kommer op på kaftaner, ikke hele feltet. Beading, pailletter, applikation, blondeindsættelse og kantbånd, hækle, skærearbejde, godta patti, zari, smocking og shibori optræder også på kaftaner, og hver rejser de samme to spørgsmål: hvad gør det ved hånden og hænge af klædet, og hvad gør det ved plejemærket.
Hvilken specifikation skal præcisere
At navngive teknikken er ikke en specifikation. For nogen af disse, de ting, der afgør resultatet er:
- Hvor den sidder på tøjet, og hvad den er forankret i — en søm, en bundet kant eller en dobbelt søm i stedet for enkeltlagsstof.
- Trådens fiber, trim eller kvastgarn, valgt i forhold til den plejelabel, du har til hensigt at udskrive, ikke omvendt.
- Om grundstoffet er krympet, før det broderes eller trimmes.
- En vasketest af trim sammen med kropsstoffet, til krympning og til farveudblødning. Komponenter, der vaskes separat, fortæller intet om, hvordan de opfører sig knyttet til hinanden.
- Til print, blæksystemet ved navn. Til bloktryk, en godkendt afstrygning, der viser den variation, du accepterer.
KK Fashion Exports fremstiller kaftans til kvinder i Noida, Indien, for oversøiske mærker og importører. kvaster, broderi, pom-pom-kant og printede bunde optræder alle i de kaftaner, vi producerer.
Planlægning af en kaftan-kollektion? Se hvordan vi arbejder som kaftanproducenter i Indien.
